Vil du være med i vores nye UngeLab?
Vi vil gerne starte og facilitere et UngeLab under Frivilligcentrets faner – et fællesskab for unge og hvor de unge selv udvikler aktiviteter, projekter og fællesskaber for andre unge i kommunen.
Vi tror på, at unge selv ved:
- hvad der mangler
- hvad der giver mening
- hvad der faktisk får andre unge med
Hvad får du ud af at være med? Du kan:
- skabe ideer til hvad vi kan arbejde med i forhold til unge
- arbejde med hvordan vi styrker ungelivet og fællesskaber
- afprøve hvordan vi når ud til andre unge
- få erfaring med idéudvikling og projekter
- få indflydelse på lokale aktiviteter for unge
- få nye relationer og fællesskaber
- lave noget meningsfuldt i din fritid - f.eks. hvis du har sabbatår eller har afsluttet skolen
- få erfaring med projektarbejde og fondsansøgninger
- få anbefaling til dit CV og ny viden evt. til din uddannelse
Du behøver ikke have erfaring – og du behøver ikke passe ind i en bestemt “type”. Hvis du er ung mellem 18 og 30 år - eller hvis du har en anden alder og vil være frivillig i Frivilligcentret og hjælpe med at facilitere UngeLab - så kontakt os.
Vi har brug for mange forskellige perspektiver, vinkler og meninger om det at være ung. Vi regner med at holde UngeLab en gang om måneden, men de unge kan mødes så ofte de vil.
Hvorfor gør vi dette i Frivilligcentret?
Vi får et netværk og en organisering, så vi kan sparre med unge om emner, der vedrører unge.Samtidig kan vi nemmere inddrage unge i projekter og idéer, som vi søger midler til og gerne vil sætte i værk sammen med unge. Vi får hjælp til at komme i kontakt med unge, som vi ellers ikke selv kan nå og vi får en indgang ind i SoMe miljøer med unge. Og så er de unge næste generations frivillig så vi får viden om hvordan frivilligverden skal indrettes, så de unge er interesserede.