Kapacitets opbygning?
De fleste foreninger og organisationer søger penge til projekter som har en fast start og slutdato. Når projektet er slut, skal der ofte søges nye midler igen. Det tager meget tid og energi.
Vi vil gerne pege på muligheder for eventuelt at søge penge til kapacitetsopbygning. Det giver mere ro og mulighed for at tænke langsigtet i stedet for hele tiden at skulle jagte nye projektmidler. Og Det betyder, at der kan bruges mere tid på menneskerne og opgaverne – og mindre tid på papirarbejde.
Pengene gives ikke til projekter, men til at give organisationen bedre muligheder for at udvikle sig og fungere godt i hverdagen. Der tænkes især på større foreninger og organisationer når der gives midler til kapacitets opbygning. Men som mellemstor forening ser vi også nogle muligheder. Her kan et samarbejde med et frivilligcenter som Frivilligcenter Vordingborg eller samarbejder mellem foreninger betyde noget. Samarbejdet kan gøre det lettere at søge midler til kapacitetsopbygning, fordi man står stærkere når man er flere sammen og fordi vi bidrager med strukturel forankring. Fonde lægger ofte vægt på, at der er en strukturel forankring omkring projektet. For dem handler det ikke om at være en stor eller “færdig” organisation, men om at have en god ramme for at udvikle sig undervejs.
Kapacitets opbygning bruges for eksempel til at skabe bedre vilkår for de frivillige, styrke samarbejdet, få mere struktur på arbejdet eller udvikle nye idéer og aktiviteter. Det kan også være hjælp til ledelse, uddannelse, kommunikation eller planlægning.
Vi giver gerne sparring og et godt råd til din ansøgning, da vi kan trække på vores bagland af ekspertviden fra blandt andet FriSe. Vi peger gerne på samarbejdsmuligheder og ideer. Når og hvis vi har ressourcer til det - og det giver mening i forhold til både projektideen og vores egne udviklingsmuligheder - vil vi gerne bidrage med mere af os selv og være med som organisation. Her kan du læse mere om kapacitetsopbygning.
Link: Kapacitetsbevillinger: Når tillid bliver en strategi